Kræft, kræftfri – og hvad så nu…

Kontakt mig for nærmere kursustidspunkt

Mange kender det rigtig godt; den gode nyhed om at være erklæret kræftfri. Heldbredt for en kritisk sygdom. Men verden ser samtidig hel anderledes ud. Fysisk og psykisk er man påvirket. Spørgsmålene står i kø, følelserne vælter frem og tankerne spærrer for at se det hele klart.

  • Hvad er det jeg vil med mit liv?
  • Skal jeg tilbage til mit nuværende arbejde?
  • Hvad er vigtigt, at have fokus på i min dagligdag?
  • Bliver jeg nogensinde ”helt mig selv igen”?
  • Senfølger, hvad var det nu lige for noget?

Det er ikke nødvendigt at være alene om de svære følelser og beslutninger. Det gør en forskel at have nogle at dele bekymringerne med, og tænkte højt sammen med. Det kan du her, gennem både individuelle samtaler, og/eller gruppesamvær.

Har du lyst og brug for at være sammen med andre, som har været igennem et kræftforløb? At dele og udveksle erfaringer med andre, som også forsøger at finde sig selv, og leve et godt liv efter et kræftforløb og konsekvenserne her af?

Ud fra et positivt livssyn og med fremadrettet blik, tager jeg ansvar for, at vi får talt om netop det som du og de andre er optaget af.
Jeg vil desuden give oplæg og øvelser, som vil bidrage til at du bliver mere afklaret, og kan komme videre med at leve det liv, der giver mening for dig.

Vi vil også bruge tid på at arbejde med følgende

  • At have kontrol over sit heldbred og tage ansvar for de valg vi træffer.
  • Have fokus på kost og sundhed.
  • Hvordan vi mærker vores følelser og behov - og giver udtryk for dem
  • Stress/angst reducering med mindfulness.

- For alle med en kræft diagnose, uanset tidspunkt.

Læs min artikel om kursus for kræftramte >>

 

<< Tilbage til "Kurser og workshops"