↓ Hop til hovedindhold
  • Forside
  • Terapeutiske samtaler
  • Supervision
  • Spiseforstyrrelser
  • Mindfulness / Kurser
  • Om mig
  • Priser
  • Forside
  • Terapeutiske samtaler
  • Supervision
  • Spiseforstyrrelser
  • Mindfulness / Kurser
  • Om mig
  • Priser
Facebook-f

Spiseforstyrrelser

  • Tvangsoverspisninger (BED) >
  • Anoreksi >
  • Bulimi >
  • Andre former for spiseforstyrrelse >
    Ortoreksi
    Atypiske spiseforstyrrelser
    Forstyrret spisning
  • Selvskadende adfærd >

Tvangsoverspisninger

Hvad er tvangsoverspisninger
(BED er forkortelsen af Binge Eating Disorder)

Du kender det måske ved at du:

• Spiser store mænger mad - på kort tid.

• Spiser til du er ubehageligt mæt.

• Har en følelse af, at miste kontrollen.

• Spiser alene, fordi du føler skam og skyld over det du spiser.

• Har efterfølgende kritiske tanker om dig selv, føler afsky og væmmelse.

• Du sætter ofte dig selv og dine behov til side, for at være der for andre.
Læs mere om tvangsoverspisninger
Maden fylder generelt meget, og du kan opleve at du ikke får ro i kroppen og tankerne før du overspiser. Du mærker måske, at svære følelser, stress og uro sættes på pause for efterfølgende, at erstattes med dårlig samvittighed og afmagt. – og en ensomhedsfølelse. Herefter på ny; mange negative tanker om mad, vægt og krop, og regler om hvad du må spise, og hvad du skal undgå. Du kender sikkert den kritiske stemme, som én der siger: ”Tag dig nu bare sammen – I morgen starter du den nye slankekur og taber dig….” Hvis det bare var så nemt, havde du sikkert gjort det for lang tid siden Overspisningerne skal ses som din måde at håndtere de svære følelser, og udfordringer på. Typisk er det en overlevelsesstrategi du kender fra da du var barn/ung.

Så derfor: Aldrig mere slankekur. Slut med Yoyo-vægt – Slut med forbudt – Aldrig mere en ”forbudt liste” – ingen kostplan.

I stedet arbejder vi med:
• At skabe et godt fundament at stå på, i form af, at du begynder at spise jævnt over hele dagen. • Du skal opleve, at mæthed er et behov som er tilladeligt.
• At begynde at mærke sult og mæthed. – og mærke forskel på sulten. Hvornår er du fysisk sulten, hvornår spiser du af vaner, og hvornår spiser du for at håndtere svære følelser.
• Hvad ligger der bag din spiseforstyrrelse. Hvornår ”flyttede den ind hos dig” Hvilken funktion har den? Vi taler om den som en mestringsstrategi.
• Og hvilket modpres skal spiseforstyrrelsen have for at slippe sit tag igen?
• Vi arbejder også med kropsbevidsthed og mindfulness, som et væsentligt ”værktøj i værktøjskassen”
• Pårørende involveres – hvordan og med hvem kan du dele din spiseforstyrrelse. Du har brug for støtte i dagligdagen, ingen skal være alene om at håndtere denne udfordring.
• At finde dine styrker og resourcer.
• Hvilke ønsker og værdier har du der skal fylde i stedet for spiseforstyrrelsen.

Anoreksi

Hvad er Anoreksi

Du kender det måske ved at du:

• Har brug for meget kontrol

• Er bange for at tage på i vægt

• Oplever at du bliver mere og mere restriktiv i din spisning, og motions vaner

• Er utilfreds med dit eget spejlbillede

• Dit selvværd er meget lavt

• Du trækker dig fra sociale arrangementer/venner og veninder

• Har en kritisk stemme, der nedgør dig. ”Du skal bare tage dig sammen….”

• Føler uro i kroppen

• Er ekstremt perfektionistisk

• Stiller store krav til dig selv og andre mennesker
Læs mere om anoreksi

Føler du dig udfordret med ovenstående, eller har du været i et behandlingsforløb, og stadig har problemer med mad, vægt og krop. Så tager jeg gerne en samtale med dig, hvor vi undersøger om det jeg tilbyder, kan være en hjælp til dig.
Anoreksi er en meget alvorlig sygdom, som kan udvikle sig livstruende. Har du fået diagnosen anoreksi, kan du muligvis få et behandlingstilbud i det psykiatriske system. At diagnosticere er en lægelig opgave, og det er din læge der kan henvise dig til psykiatrien.

Vi arbejder ud fra følgende:
• At skabe et godt fundament at stå på, i form af at du begynder at spise jævnt over hele dagen.
Du skal opleve, at mæthed er et behov som er tilladeligt.

• At begynde at mærke sult og mæthed.

• Hvad ligger der bag din spiseforstyrrelse. Hvornår ”flyttede den ind hos dig”?
Hvilken funktion har den? Vi taler om den, som en mestringsstrategi.

• Og hvilket modpres skal spiseforstyrrelsen have for at slippe sit tag igen?

• Vi arbejder også med kropsbevidsthed og mindfulness, som et væsentligt ”værktøj i værktøjskassen”

• Pårørende involveres – hvordan og med hvem kan du dele din spiseforstyrrelse. Du har brug for støtte i dagligdagen, ingen skal være alene om at håndtere denne udfordring.

• At finde dine styrker og resurser.

• Hvilke ønsker og værdier har du der skal fylde i stedet for spiseforstyrrelsen.

Bulimi

Hvad er Bulimi

Du kender det måske ved at du:

• Er meget optaget af din vægt og dit udseende. Måske du altid er på slankekur. Har et stort ønske om vægttab – eller at holde vægten lav.

• Mister kontrollen og overspiser store mængder mad. Efterfølgende kompenserer du i form af opkastninger, andre udrensende metoder eller ekstrem motion.

• Føler stor skam over at miste kontrollen, og har et lavt selvværd

• Føler uro i kroppen.

• Har måske gået i flere år med denne hemmelighed.

• Udadtil har du styr på det… Du er velfungerende. Har stor ansvarlighed. - men inden i føles det kaotisk, trist, ensomt og uoverskueligt

• Du har svært ved at rumme de svære følelser – og at dele dem med andre.

• Du sætter ofte dig selv og dine behov til side, for at tilgodese andre.
Læs mere om bulimi
Føler du dig udfordret med ovenstående, eller har du været i et behandlingsforløb, og stadig har problemer med mad, vægt og krop. Så tager jeg gerne en samtale med dig, hvor vi undersøger om det jeg tilbyder, kan være en hjælp til dig. Har du fået diagnosen bulimi, kan du muligvis få et behandlingstilbud i det psykiatriske system. At diagnosticere er en lægelig opgave, og det er din læge der kan henvise dig til psykiatrien.

Vi arbejder ud fra følgende:
  • At skabe et godt fundament at stå på, i form af at du begynder at spise jævnt over hele dagen.
  • Du skal opleve, at mæthed er et behov som er tilladeligt.
  • At begynde at mærke sult og mæthed.
  • Hvad ligger der bag din spiseforstyrrelse. Hvornår ”flyttede den ind hos dig”? Hvilken funktion har den? Vi taler om den, som en mestringsstrategi.
  • Og hvilket modpres skal spiseforstyrrelsen have for at slippe sit tag igen?
  • Vi arbejder også med kropsbevidsthed og mindfulness, som et hjælpsomt ”værktøj i værktøjskassen”
  • Pårørende involveres – hvordan og med hvem kan du dele din spiseforstyrrelse. Du har brug for støtte i dagligdagen, ingen skal være alene om at håndtere denne udfordring.
  • At finde dine styrker og resurser.
  • Hvilke ønsker og værdier har du, der skal fylde i stedet for spiseforstyrrelsen.

Andre former for spiseforstyrrelse

Ortoreksi

Du kender det måske ved at du: laver strenge kostregler
Kun kan nyde mad du er sikker på, er sunde
Undgår at spise ude, hvis ikke du er sikker på hvad du får serveret
Får meget dårlig samvittighed når du spiser usundt
Du tænker meget på mad og tilrettelægger din dag efter det.
Kompenserer ofte med at motionere.
Et sundt liv er bedre end livskvalitet

Ortoreksi starter ofte med et ønske om at leve mere sundt. Spise sundere og dyrke mere motion. Det bliver dog til et overdrevent og tvangspræget fokus på sund kost Med tiden bliver kostreglerne og motionsvanerne mere og mere rigide. Der er ikke et egentligt ønske om vægttab, men det bliver ofte resultatet, samt at du får mangel på vitaminer og mineraler. Kropstilfredshed, et godt selvværd, og trivsel afhænger af om du følger de kostregler du har bestemt, er sunde. Ofte er der en tro på at dine kostvaner er godt for helbredet, trods mangel på livskvalitet og symptomer på depression og angst.


Vi arbejder ud fra følgende:

• Hvad ligger der bag din spiseforstyrrelse. Hvornår ”flyttede den ind hos dig”? Hvilken funktion har den? Vi taler om den, som en mestringsstrategi.
• Og hvilket modpres skal spiseforstyrrelsen have for at slippe sit tag igen?
• Vi arbejder også med kropsbevidsthed og mindfulness, som et væsentligt ”værktøj i værktøjskassen”
• Pårørende involveres – hvordan og med hvem kan du dele din spiseforstyrrelse. Du har brug for støtte i dagligdagen, ingen skal være alene om at håndtere denne udfordring.
• At finde dine styrker og resurser.
• Hvilke ønsker og værdier har du der skal fylde i stedet for spiseforstyrrelsen.

Hvad er atypisk spiseforstyrrelse

Atypisk spiseforstyrrelse betyder at man har mange symptomer på en spiseforstyrrelse. Lidelsen kan være lige så stor, selvom man ikke lever op til diagnosekriterierne. Du kender det måske ved, at der er genkendelighed i flere forskellige typer spiseforstyrrelser, eller at du svinger mellem de forskellige typer spiseforstyrrelser.

Hvad er forstyrret spisning (Gråzonen)

Forstyrret spisning minder på mange måder om spiseforstyrrelserne. Vi ser de samme symptomer, men i en mild grad. Forholdet til mad, vægt, krop osv. begynder at blive en udfordring, og ens livskvalitet bliver forringet. Det er en gråzone, som skal tages alvorligt, da der er risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Selvskadende adfærd

Hvad er selvskade

Selvskade er en meget alvorlig tilstand. Det er vigtigt at man får hjælp til at mestre de problemer der er årsag til, at man påfører sig fysisk skade på kroppen, som ofte er ved at skære eller brænde sig selv. Hensigten er ikke et ønske om at begå selvmord, tværtimod er det det forsøg på at mestre de udfordringer og problemer, som er blevet uoverskuelige for at leve et godt liv. Selvskade er et symptom på noget bagvedliggende besvær der kræver, at blive taget alvorligt.

Du kender måske det at blive følelsesmæssig lindret, eller oplever en lille pause fra alt det som er svært, når du selvskader. Måske du kender det, at selvskaden bliver din metode til at være i verden på, når du:

• Bliver drillet/mobbet
• Har så store forventninger til dig selv, at det giver stress
• Har traumatiske oplevelser/føler dig krænket
• Har lavt selvværd
• Har svært ved at give udtryk for dine følelser
• Føler dig angst eller deprimeret


Vi arbejder sammen ud fra følgende:

• At forstå hvad selvskade er
• Hvornår er selvskaden ”flyttet ind” hos dig, og hvad er det selvskaden kan gøre for dig.
• Hvilke andre mestringsstrategier, kunne være hjælpsomme.
• Hvad er de bagvedliggende udfordringer/problemer
• Vi undersøger med nysgerrighed og venlighed, helt udramatisk hvad der kan hjælpe dig videre i livet, uden brug af selvskaden.

Ring eller skriv til mig

Telefon: 50 51 12 80 – eller mail: conni@connishagensen.dk

Hvis du ønsker det kontakter jeg gerne dig, udfyld nedenstående og send til mig. Skriv eventuelt et tidspunkt hvor det passer dig bedst.

connihagensen-logo-medlemaf

Søvej 44, 8870 Langå
Telefon: 50 51 12 80
E-mail: conni@connishagensen.dk

Cookie politik

© 2026 Psykoterapeut Conni S Hagensen